Njord Hoodie
Beskrivelse
Njord Hoodie er det perfekte varme tilbehør i en strikket garderobe. Njord Hoodie er en kombination af hue og tørklæde som holder dig varm på kolde dage udenfor.
Designet er stilfuldt udviklet med flotte detaljer og simple former.
Njord Hoodie strikkes i rib fra fronten af hætten, hvor et lige stykke formes in- den der samles op i begge sider af den strikkede firkant. Hætten strikkes frem og tilbage indtil arbejdet deles i nakken, hvor nakkens masker lukkes af med en i-cord kant.
Inden tørklædedelen i siderne strikkes, samles masker op i hættens forkanter, hvor der strikkes en kant af dobbeltstrik, som indrammer ansigtet. Dobbeltkanterne fortsættes ned lang forkanterne på tørklædet.
Til sidst strikkes tørklædet fra maskerne i siden af hætten i enkeltrib mønster. Tørklædets ender aflukkes af en dobbeltstrikket kant.